Hækklipning

Skal vi klippe din hæk?

Nogle kan bedst lide hækken snorlige. Andre er mere til afrundede kanter. Og atter andre foretrækker flotte ’skulpturelle’ former. Som anlægsgartnere har vi mange års erfaring med klipning og pleje af alle hæktyper og buske  – uanset om det er en løvfældende  eller en stedsegrøn hæk. Vores hækklipning er:

  • inkl. bortkørsel af affald.
  • Samt vi forlader først matriklen når du er tilfreds.

 

Klipning af bøgehæk

Klipningen af bøgehækken skal efter manges mening være foretaget inden sankthans. Bøgehækken er dog ret ligeglad med hvornår den bliver klippet. Klipper man for tidligt så slipper man ikke for at skulle klippe den endnu en gang det år. Om man vælger en ‘et-klips-’ eller ‘to-klips-strategi’ er ikke vigtigt. Men hvis bøgehækken klippes to gange om året bliver den tættere og fremstår lidt mere trimmet end hvis den kun klippes en gang hvert år.

Beskæring af bøgehæk En af de helt store fordele ved en bøgehæk, udover at den beholder bladene om vinteren, er at den er meget let at beskære. Man ser ind imellem nogle store brede gamle bøgehække. Disse kan uden problemer skæres både langt ned, men også næsten helt ind til stammen hvor de skyder. På den måde kan man få den gamle brede hæk, gjort både smal og lige igen.


Klipning af ligusterhæk
Ligusterhækken er den meste “normale” hæk i Danmark. Den er utrolig robust og sund. Den gror godt og skal klippes minimum 1 gang om året, dog helst 2 gange. For ligusterhækken gælder det, at jo højere de bliver, jo mere vigtigt er det at forme dem. Der er nemlig risiko for at den vælter. Den skal klippes, så de er bredere for neden end foroven. Ønsker man en høj hæk på ca. 180 cm, anbefales det at have en bredde ved jorden på minimum 30-40 cm, mens bredden for oven skal være maksimum 20-30 cm. En anden årsag til at hækken skal skråne lidt er, at lyset derved tilgodeser de nederste sidegrene, som så vil fremstå grønne og friske. Vi klipper helt tilbage til sidste års klippested, eller vil hækken blive både bredere og højere.